SVDK
SVDK

Guide til de forskellige slags byggepladsskilte

Sikkerhedsskilte er et lovkrav på byggepladser, da det er med til at sikre, at både arbejdspladsen og det omkringliggende område er sikkert at opholde sig på. Denne slags byggepladsskilte anvendes til flere typer projekter i form af alt fra midlertidige hastighedsskilte til vejarbejde og advarselsskilte til industriområder med flere.

Der findes et stort udvalg af forskellige byggepladsskilte til forskellige formål og brancher. Hvert byggepladsskilt har en specifik betydning ud fra symbolet på skiltet, skiltets form samt dets farve. Det er uhyre vigtigt at være opdateret med de forskellige typer af byggepladsskilte, og hvad de symboliserer, da de selvfølgelig er placeret på stedet af en bestemt årsag. Hvis man ikke har helt styr på dem, kan man ikke alene miste sit arbejde, men også blive involveret i farlige situationer med dødelig udgang.

Derfor vil vi i denne artikel præsentere og forklare, hvilke forskellige slags byggepladsskilte der findes, og hvad deres former og farver repræsenterer. Denne artikel bygger på information og retningslinjer gældende for Arbejdstilsynets skilte.

Påbudsskilte

Påbudsskilte har en rund form med et hvidt symbol i midten på en blå baggrund. De bruges til at tydeliggøre forskellige krav og instruktioner på en byggeplads.

Eksempel: Beskyttelseshjelm skal anvendes. Øjenbeskyttelse skal anvendes. Hørebeskyttelse skal anvendes.

Betydning: DU SKAL FØLGE/EFTERLEVE FØLGENDE INSTRUKTIONER.

Forbudsskilte

Forbudsskilte har en rund form med en rød kant og en diagonal rød streg på en hvid baggrund. Symboler eller tekst er altid placeret i midten (bag den diagonale røde streg) og er altid sorte. De bruges til at informere dig om, hvad du IKKE må gøre.

Eksempel: Rygning forbudt. Adgang forbudt for gående. Ingen adgang for uautoriserede.

Betydning: GØR IKKE. DU MÅ IKKE. STOP, DU MÅ IKKE FORTSÆTTE.

Advarselsskilte

Advarselsskilte til industrier og byggepladser fås i to forskellige typer.

Trekantede advarselsskilte

Den “almindelige” type er trekantede skilte med et sort symbol på en gul baggrund med en sort kant. Mindst 50% af skiltets overflade skal være gult. De advarer om forskellige farer og områder, hvor du skal være ekstra forsigtig.

Eksempel: Godstrafik. Farlig elektrisk spænding. Radioaktive stoffer.

Betydning: DU ER BLEVET ADVARET. VÆR FORSIGTIG. HOLD OPSYN.

Rombeformede advarselsskilte

Advarselsskilte omhandlende kemiske risici skal bestå af faresymboler i henhold til CLP. Du kan læse mere om det her. Disse advarselsskilte er rombeformede med et sort symbol på en hvid baggrund med en rød kant.

Eksempel: Brandfarlige stoffer/varer. Eksplosive stoffer/varer. Giftige stoffer.

Betydning: DU ER BLEVET ADVARET. VÆR FORSIGTIG.

Nødskilte

Nødskilte er enten en grøn firkant eller et rektangel med et hvidt symbol og/eller tekst. Den mest almindelige type nødskilte, som de fleste kender, er dem, der peger mod en nødudgang.

Eksempel: Nødudgangsskilt. Førstehjælp. Øjenskyl.

Betydning: FØLG DETTE SKILT FOR AT NÅ I SIKKERHED. HER FINDER DU SIKKERHEDSUDSTYR.

Brandredskaber

Brandredskabsskilte har enten en firkantet eller rektangulær form med et hvidt symbol på en rød baggrund. Mindst 50% af skiltets overflade skal være rødt. De bruges til at vise, hvor forskellige typer brandudstyr er placeret.

Eksempel: Brandslange/-hane. Brandslukkere. Nødtelefon.

Betydning: HER ER BRANDUDSTYR.

Har du brug for byggepladsskilte?

BGFIX tilbyder et bredt standardsortiment af vejskilte og advarselsskilte til industrien, baseret på Arbejdstilsynets skilte, samt skræddersyede skilte baseret på dine behov og krav.

Kontakt os med det samme, eller tag et kig på vores udvalg af byggepladsskilte her for at bestille dine byggepladsskilte allerede i dag.

Hör av dig

    captcha
    Inden du forlader os….

    Her finder du skarpe tilbud på byggepladshegn og andre afspærringsprodukter.
    Komplette byggepladshegnspakker der passer perfekt til dit projekt. Byggepladshegn med eller uden transportrammer. Kontakt en af vores sælgere som vil hjælpe dig igennem byggepladshegnsjunglen!

    x OK
    x OK

    Innan du lämnar oss....

    Här hittar ni aktuella erbjudande på byggstängsel och andra avspärrningsprodukter. Kompletta byggstängselpaket som passar perfekt till ditt projekt. Byggstängsel med eller utan transportpall. Kontakta någon våra kunniga säljare som lotsar dig igenom byggstängseldjungeln!